En dag med afslapning og ideer

Det hele her på bloggen skal ikke handle om indretning og det der hører til. Jeg har som tidligere nævnt lovet at jeg også vil komme ind på nogle af mine andre interesser og hvad jeg ellers laver i min hverdag. Dette indebærer blandt andet, som så mange andre kvinder, at have hyggedage med veninder hvor der bliver afkoblet, snakket igennem og funder på fremtidsplaner.

relax

I dag har været en af de dage. Jeg havde fået et par dages afspadsering på arbejde og besluttede mig for at bruge tiden fornuftig med at få styr på nogle af de løse ender i hjemmet. Tiden blev dog ikke kun brugt derhjemme – jeg fik gode muligheder for at komme ned i midtbyen og få lavet et par indkøb der har trængt sig på. Det bedste var dog da jeg tog på cafe med et par gode veninder jeg ikke havde set længe og fik snakket igennem og hygget. Det var super godt at få mødt op med de gamle veninder når man ikke har set dem i længere tid, hvilket desværre kan ske engang imellem når vi alle har travlt med andre ting i livet.

Efter at have været sammen med veninderne var jeg igen derhjemme hvor jeg så småt begyndte at tage hul på nogle af de planer jeg har for hvordan huset skal komme til at se ud. Der er mange ting der mangler endnu, så jeg tog mig fin tid til at lave en lille brainstorm for at få nogle udkast til ideer, som jeg ser frem til at finpudse.

Projekt soveværelse og stue sat i gang

Der er så småt ved at komme gang i indretningen og de mange ideer jeg har fået til hvordan huset skal indrettes er så småt ved at komme på plads. Når man mere eller mindre vil lave det hele om er der mange ting der skal passe ind. I min lejlighed havde jeg en meget klassisk stil med en blanding af nyere møbler der ikke var alt for prangende og som ikke var typen der koster det hvide ud af øjnene kun på grund af navnet. Det var en meget naturlig stil for en kvinde i min alder og også noget jeg kunne genkende hjemme ved mine veninder, hvor det var meget af det samme der gik igen og igen, selvfølgeligt med små personlige touch der gjorde at det alligevel skilte sig ud.

Nu hvor jeg er flyttet i hus er det lidt nogle andre ting jeg skal se til og finde på i forhold til indretningen. Jeg kunne egentlig godt beholde den gamle indretning, men ser ikke nogen grund til det nu hvor jeg kan leve i en anden stil og samtidig få noget der holder langt ude i fremtiden. Netop holdbarhed er noget jeg er begyndt at gå meget op i. Kvalitet og pris med møbler hører tit sammen og det er en god ide at finde noget der passer ind i hjemmet som kan holde mange år frem for noget der er billigere og går i forfald efter få år.

Jeg er gået i gang med planlægningen af min stue og soveværelse, som er de rum hvor jeg egentlig ønsker den største udskiftning da køkkenet egentlig er fint nok nu som det er og ikke haster så meget. Jeg vil gerne holde rummene i en lignende stil som før, hvor det stadigvæk er klassisk med et personligt præg uden at være for prangende. Samtidig så er kvalitet som nævnt noget der er værd at bruge tid på, hvilket jeg har brugt rigtig lang tid på. På et bestemt punkt har jeg brugt rigtig meget tid til at researche til hvad jeg skulle finde – nemlig min seng. Jeg har i mange år haft brug for en ny seng, som jeg ved vil kunne passe ind i stilen i resten af huset og som holder mange år ud i fremtiden. Jeg kiggede en del rundt på nettet og faldt blandt over dette indlæg angående en seng, som egentlig ser ud til at passe perfekt ind i mit soveværelse og i den stil som jeg ønsker det.

Ud over soveværelset så var der som sagt også fokus på stuen. Her vil jeg igen køre med nogle klassiske møbler. Dog vil jeg forsøge at kombinere det lidt med ældre møbler denne gang for at skabe noget luft i rummet så det hele ikke kommer til at ligne et billede fra et katalog. Ved at blande nyt med gammelt kan man få en hel unik kombination, hvor man bryder rummet op og skaber noget dynamik. Det hele lyder måske meget underligt på skrift, men jeg tror næsten at I alle kender nogen eller måske endda gør i det selv.  Jeg er så småt kommet i gang med det hele og har mere eller mindre fået sorteret ud i alle de gamle møbler og fundet de møbler jeg mangler til at få det hele til at fungere sammen.

Udfordringer med boligindretning

Da jeg fik mit lille byhus var der selvfølgeligt en række ting der skulle ordnes. Når man køber hus første gang er det meget sjældent at det hele er 100% som det skal være, hvilket heller ikke var tilfældet her. Der var heldigvis ikke noget der trængte til at blive renoveret, da det var et nyere hus, men der var dog en hel del ting inden for der skulle ordnes. Dette var primært indretning, som jeg dog finder meget sjovt og næsten altid er en fornøjelse for mig at skulle lave, da jeg kan udfordre mig selv til at finde de gode løsninger og kreative ideer.

De gode løsninger kommer naturligt som en del af de udfordringer der til tider kan være. Selv har jeg haft nogle udfordringer med at nogle af de rum jeg har ikke er helt store og man derfor skal være lidt kreativ engang imellem. Jeg har dog ikke fundet på alle løsningerne selv, men benyttet mig meget af inspiration fra forskellige kilder. Blandt andet via videoer som denne hvor der kommes med gode ideer til at indrette de rum hvor det ellers ikke ville være lige til.

Ud over udfordringer med pladsen og til at få det hele til at passe sammen, så er der selvfølgelig også udfordringer med tiden. Selvom det er sjovt og noget jeg nyder, så tager det også tid for at få det hele til at fungere optimalt sammen og tid er ikke det jeg har mest af for tiden – men det kommer løbende.

Fra lejlighed til hus

Jeg er netop gået igennem en større transition i mit liv, som også har været en af grundende til at jeg fandt inspirationen til at skrive denne her blog. Jeg flyttede nemlig for nyligt fra min elskede lejlighed som havde været min faste holdeplads i snart 10 år og ind i et ganske fantastiske byhus med tilhørende have.

Det har været en stor transformation og noget man lige skulle vænne sig til. Det var ikke fordi jeg ikke var glad for at bo i lejligheden – faktisk så elskede jeg at bo i den og kalde den for mit hjem, men som tiden går så kan det blive udmattende når de naboer man egentlig havde det fint nok med kunne høres dagligt og støjen fra gaden ikke blot mere var noget man filtrerede væk, men begyndte at lægge mærke til. Samtidig følte jeg også at jeg havde brug for noget mere plads til at udfolde mig kreativt og samtidig have noget til det første skridt på vejen når jeg en skønne dag skal begynde at tænke på familieforøgelse.

Huset havde samtidig en fremragende pris hvor jeg faktisk med faste udgifter vil komme til at spare på mine månedlige udgifter, hvilket blot et endnu et plus. Det er dejligt at have flere muligheder for at udfolde sig kreativt og have et sted hvor man kan komme ud med sine kreative ideer. At der samtidig er en have til gør det endnu mere værd og også noget jeg helt klart vil benytte mig af.

Velkommen til Marianneart.dk

Hej og velkommen til min blog, som hedder Marianneart.dk. Mit navn er Marianne og jeg vil her på siden skrive om forskellige aspekter af mit liv.

Jeg vil kort introducere mig selv til at starte med. Jeg hedder som tidligere nævnt Marianne og er en kvinde i starten af 30’erne der bor i et nyligt erhvervet byhus. Jeg går op i en lang række forskellige interesser, hvor jeg især elsker at være i det kreative hjørne. Jeg går meget op i mit nye hus og boligindretning generelt og hvad der ellers kan være med til at gøre hjemmet skønt at bo i.

byhuset

Her på siden vil det også være nogle af de ting I primært vil kunne læse om. Jeg elsker at udfolde mig kreativt og finde inspiration fra andre kilder og håber selv på at kunne være en inspiration for andre der har lignende interesser som mig. Min drøm er at siden kan blive en god kilde til vidensdeling hvor andre kan få brugt mine ideer og give igen.
Ud over at kunne finde indlæg om mine kreative ideer, så er dette også min personlige blog, så der vil også være ting og oplevelser fra mit hverdagsliv.